Sex on the Beach

Er der noget som siger sommer og sol i lige så høj grad som en Sex on the Beach? Det er der næppe og derfor må den også gå ind på en suveræn førsteplads over sommerdrinks, som bare må og skal nydes i sydens sol. Den orange drink, som faktisk findes i et lille udvalg af forskellige versioner, er både farlig og berusende, fuldstændig lige som navnet hentyder det. Måske er det derfor, at den er et must på de fleste drinkskort både her hjemme og på strandbarer rundt omkring i hele verden.

Opskriften på en lækker Sex on the Beach

Husk, at jo bedre kvalitet af sprut, jo bedre bliver dit resultat.

Du skal bruge til en drink:

3 cl Vodka
1,5 cl Bols Ferskenlikør
5 cl Appelsinjuice
5 cl Tranebærjuice

Hæld alle dine ingredienser i en shaker. Og så handler det ellers om at få shaket hele herligheden godt og grundigt. Her efter fylder du et highball glas op med isterninger. Slutteligt sigter du forsigtigt din drink over i glasset.

Is i din Sex on the Beach
Når du skal lave den perfekte Sex on the Beach, så er servering og nedkøling afgørende. Et godt trick kan være frosne glas. En anden vigtig ingrediens er rigelige mængder af is. To sølle isterninger i bunden af glasset er ikke nok til at dit resultat vil lykkes. Det handler om at fylde glasset inden ingredienserne og at toppe med is igen efter at ingredienserne er kommet i glasset. Alkoholen er nemlig hård ved temperaturen i glasset. Læs mere om Sex on the Beach her.