Tag på eventyr i Aalborg Zoo!

I Aalborg Zoo venter der eventyrlige oplevelser for hele familien. Både store og små kan komme her komme tæt på de mange sjove, spændende eller særprægede dyrearter som parken huser. Lemurer, varaner, strudse, isbjørne og vortesvin er blot nogle af de mange forskellige dyr, man kan opleve i Aalborg Zoo.

Parken har åbent året rundt, og byder på mange forskellige aktiviteter som blandt andet fodring af dyrene og underholdning på Zoosafariscenen.

Få en helt unik oplevelse bag kulisserne i Aalborg Zoo

Udover adgangen som almindelig besøgende, tilbyder Aalborg Zoo også sine gæster mulighed for at komme med på guidede ture bag kulisserne.
På disse specielle ture følger man dyrepasserne i deres daglige arbejde, og oplever således parken fra en helt anden side. Man kan for eksempel komme med i elefanthuset, hvor man blandt andet får fortalt om elefanters levevilkår og om det store arbejde der gøres for at beskytte de vildtlevende elefanter i blandt andet Afrika. Man får også mulighed for at være med til at fodre dyrene.

Et andet spændende tilbud i Aalborg Zoo er muligheden for at lære om dyrenes træning. Ved dette arrangement hører man om hvilke metoder dyrepasserne bruger, for at træne de forskellige dyr og hvordan det er medvirkende til, at dyrene har de bedst mulige forhold i zoo. Her får man ikke blot indblik i hvordan der arbejdes med dyr i en zoologisk have, men også inspiration til hvordan man selv kan træne med sit eget kæledyr derhjemme.